Africa Tours byder dig velkommen til det enestående Zambia, hvor vi med disse praktiske informationer vil gøre dig helt klar til rejsen til de fantastiske områder, som Zambia byder på.
Disse informationer opdateres løbende, men finder du nogle ukorrekte informationer, vil vi blive glade for at høre fra dig. Derudover henviser vi til relevante myndigheder og hjemmesider for flere informationer.
Som dansk statsborger er det påkrævet, at du har visum til Zambia. Visumblanket udleveres ved indrejse og afleveres i udfyldt stand sammen med USD 50 i kontanter. Skal man også besøge Zimbabwe kan man købe et KASA-visum, som gælder for begge lande. Dette koster USD 50. Der skal ikke bruges billeder til visumansøgningen. Visumformularen udleveres i flyet eller i lufthavnen eller ved grænseovergangen. Visum købes nemmest ved indrejse til Zambia, men det er også muligt at lave et eVisa.
De her nævnte forhold er gældende for danske statsborgere. Har du ikke dansk statsborgerskab, kan der være andre forhold der gør sig gældende. Det er i dette tilfælde din pligt selv at undersøge, hvad der kræves for rejser til Zambia. Dette kan ske via ambassaden tilhørende det land du har statsborgerskab i.
Bemærk! Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejse. I yderst sjældne tilfælde kan du blive afkrævet bevis for billet til hjemrejsen samt at du har tilstrækkelig økonomi til dit ophold. Dette i form af kontanter, rejsechecks eller kreditkort. Medbring kopi af dit pas, kreditkort etc. hvis uheldet skulle være ude og du mister dem. Det gør den efterfølgende proces meget nemmere.
Vi anbefaler altid, at du tager kontakt til din egen praktiserende læge, en speciallæge eller en vaccinationsklinik for at få den rette vejledning omkring, hvilke vaccinationer du skal have for at kunne rejse til Zambia. På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du læse yderligere om vaccinationer for rejser til Zambia. Der kræves ikke gul feber vaccination i Zambia, men kommer du f.eks. fra Østafrika, så er gul feber vaccination påkrævet.
Når du rejser med Africa Tours, giver Danske lægers vaccinations service desuden 10 % rabat på dine vaccinationer, hvis blot du husker at medbringe din ordrebekræftelse fra Africa Tours.
Husk at bestille tid til vaccination i god tid. Vær også opmærksom på at Danmark giver tilskud til vaccination.
Zambias valuta hedder Zambiske Kwacha (ZMW). 100 Kwacha er (pr. februar 2022) 35,15 kr.. Flere steder oplyses priserne i USD, men der kan udelukkende betales med Kwacha i Zambia. Der vil være mulighed for at veksle international valuta i bankerne eller ved vekselbureauer, og der findes også hæveautomater i de større byer. Internationale kreditkort bliver mere og mere udbredt. Visa accepteres flere steder end MasterCard.
Bemærk! Vi fraråder på det kraftigste at du veksler ”sort”.
Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Danmarks Udenrigsministerium har pt. ikke lavet en rejsevejledning for Zambia, men på f.eks Udenrigsministeriet i Storbritaniens hjemmeside eller Udenrigsministeriet i Norges hjemmeside, kan du læse rejsevejledninger. Skulle der opstå problemer i Zambia, som gør at udenrigsministeriet fraråder rejser dertil, vil du få tilbudt en anden rejse eller at få pengene retur. Din sikkerhed er det vigtigste.
Bliver du syg under din rejse i Zambia, skal du kontakte din rejseforsikring. Din rejseforsikring har en 24 timers vagttelefon, hvor du altid kan få hjælp.
Læs yderligere om rejseforsikringer ved at trykke her.
Det er normalt, at man betaler drikkepenge i Zambia. Det er passende at betale 10% af regningen i drikkepenge på en restaurant (ikke på dit hotel), og giv gerne lidt, f.eks. et par kroner pr. kuffert, til dem der bærer din kuffert i lufthavnen og ved lodges og hoteller. Det er ligeledes god kutyme, at man betaler omkring USD 8-10 pr. safaridag pr. person til safariens chauffør. Det afregnes på safariens sidste dag. Drikkepenge er naturligvis helt frivilligt, og beløbet skal afspejle din tilfredshed med kørsel og service.
Zambia har tropisk og solrigt klima. På grund af Zambias høje placering vil du opleve at klimaet føles mere behageligt end i andre tropiske lande. I sommerperioden ligger temperaturerne mellem 25-35 grader. Fra maj til august er vejret mere tørt og køligere, fra september til november er det varmere og stadig tørt, og fra december til april er der varmt og med mere nedbør. Besøger du Zambezi dalen og Luangwa vil du dog opleve en anden og mere intens varme end i resten af landet. De senere år har klimaforandringerne dog spillet ind, så man kan ofte opleve al slags vejr uanset, hvornår man rejser.
Medbring gerne bomuldstøj til safarikørslen i naturens egne farver, dvs. sandfarver, brunlige og grønlige nuancer. Det er en fordel, hvis du medbringer både kortærmede og langærmede trøjer/skjorter samt shorts og bukser. For herrerne er det normal kutyme, at de til middagen har bukser og ikke shorts på. Månederne juni-august kan aftenen og natten være kold, hvorved en lun trøje og varme bukser for mange er at foretrække. Vi gør desuden opmærksom på, at man kan medbringe badetøj på lodgesafari. Håndklæder er til fri afbenyttelse. Et par gode sko der giver plads og luft til fødderne, er et fint valg. Eventuelle lette sko til aftenbrug samt vandrestøvler kan altid anbefales, især hvis man skal ud og vandre i terrænet. Fra januar til marts er der normalt meget vand i vandfaldet, hvorfor det er en god ide at medbringe et regnslag, hvis du skal besøge Victoria Falls. Et godt råd er at begrænse din bagage mest muligt. Der kan vaskes tøj undervejs, når du har mindst to nætter samme sted og det er billigt.
Zambia er 1 time foran Danmark om vinteren. Ved skiftet til sommertid i Danmark har Zambia samme tid som Danmark.
Mobilnettet varierer meget alt efter, hvor man befinder sig i Zambia. Husk det er dyrt, hvis du bruger dit danske telefonnummer. Selv at modtage sms fra Danmark koster meget mere end normalt. Det er naturligvis ikke god stil at tale i telefon under safarikørslen. Den internationale landekode i Zambia er +260.
Selvom det er ferietid og man er draget udenlands med sin kuffert for at slappe af, kan alle få brug for at komme på internettet. I nogle områder – f.eks. i lufthavne – er der som regel gratis wifi, men hvad gør man ellers?
Måske er ”Holafly eSIM” løsningen for dig.
1. Tjek om din smartphone er kompatibel med eSIM, hvis ja
2. Køb hjemmefra til det land du skal besøge
3. Køb ubegrænset datamængde til det antal dage, du har brug for
4. Modtag en QR-kode på din e-mail og installér på din telefon
5. Aktiver først når du lander på din destination
Bemærk:
Læs mere og køb hos esim.holafly.
Da vi på vores rejser i Zambia benytter os af flere forskellige agenter, har vi ikke et kontor som fast kan benyttes. Du kan i dine rejsedokumenter se, hvilken agent der er benyttet på lige netop din rejse. Her vil du altid kunne finde kontaktinformationerne, som du kan benytte.
Hvis du vil vide mere har vi udarbejdet en guide som indeholder endnu flere råd og vejledninger, omkring din rejse til Zambia.
Guiden kan hentes ved at trykke her