Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Program - Rovos Rails togrejse African Collage

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark om morgenen, og I ankommer til Sydafrika om aftenen. Der er inkluderet forplejning ombord på flyet på den oversøiske strækning.
Ved ankomsten til Johannesburg er der transfer til lufthavnshotellet, hvor det er tid til en god nats søvn efter den lange flyvetur og før morgendagens safarieventyr tager fart.

Overnatning på Safari Club med morgenmad inkluderet.

Dag 2: Afgang fra Pretoria
I køres fra jeres overnatningshotel til Rovos Rail Station i Pretoria, hvor I tjekker ind kl. 09.00 og kl. 10.00 fløjtes der til afgang med det smukke tog.

Efter afgang er der mulighed for at friske sig op, inden I mødes med jeres medrejsende i loungevognen eller udsigtsvognen bagerst i toget. Der er også mulighed for at slappe lidt af i suiten, inden der er frokost i spisevognene.

Om eftermiddagen er der te i loungevognen eller udsigtsvognen, alt imens toget bevæger sig afsted ned ad skrænten til det overvældende smukke bjergområde ved Drakensberg, der ligner noget fra en anden verden. Landskabet er fyldt med grønne klippesider, strømmende vandfald, krystalklare bjergsøer og gamle grotter. Bjergene fik deres navn på grund af deres mytiske udstråling, og fordi de mange vejrbidte bjergtinder mindede Voortrekkerne - de tidlige nybyggere af hollandsk afstamning - om kammen på en lang drage.
Middagen serveres i spisevognene på vej til Malelane. Maden ombord er fremragende, og består af traditionelle sydafrikanske retter med et internationalt præg. Alt maden er tilberedt med friske lokale råvarer, og måltiderne sammensættes med nøje udvalgte vine.

Ombord på toget er der en formel/semi-formel dress code, som skal overholdes. Om dagen er den smart casual og om aftenen er den formel, medmindre andet står anført. Skal I ud på udflugter og på f.eks. safari, anbefales mere praktisk tøj og gode sko at gå i. Det er også en god idé at medbringe lunt tøj, da morgentimerne godt kan være kolde.
Smart casual betyder pæne lange bukser til herrerne, gerne sammen med en pæn trøje eller afslappet skjorte, og pæne sko. For kvinderne betyder det bukser eller nederdel til knæene med en pæn bluse, eller en kjole der ligeledes går til knæene. Undgå også gerne for bare skuldre.
Den formelle påklædning betyder for herrerne jakke og slips, og til kvinderne anbefales en cocktailkjole, aftenkjole eller et pænt sæt.

Dag 3: På safari i verdensberømte Kruger National Park
Der serveres tidlig morgenmad i spisevognen, inden der er afgang for heldagssafari i verdensberømte Kruger National Park. I skal på rejsens første safarikørsel (et såkaldt game drive), hvor I ledsaget af rutinerede chauffører og guider kører ud i den fantastiske natur på udkig efter nogle af Afrikas mange ikoniske dyr.

Kruger National Park er på godt 20.000 km2, eller omkring halvdelen af Danmark. Parken rummer et imponerende antal af forskellige plante- og dyrearter, f.eks. 336 arter af træer, 507 arter af fugle og 147 arter af pattedyr.

Blandt pattedyrene findes der bl.a. en god bestand af de såkaldte Big Five - elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard, men også andre klassiske store dyr som f.eks. giraf, flodhest, zebra og hyæne ses ofte. Det er altså ikke uden grund, at Kruger er det sydlige Afrikas mest populære safariområde, så I kan roligt glæde jer til dagens safari.

I Kruger nyder I også dagens frokost, inden I vender tilbage til toget ved Malelane. Ombord på toget er der eftermiddagste i loungevognen eller udsigtsvognen og middagen serveres i spisevognene på vej mod det lille kongedømme Eswatini, der tidligere hed Swaziland.

Dag 4: Safari Hluhluwe-Imfolozi Park
I nyder formiddagen ombord på jeres rullende hjem, mens I bevæger jer gennem det lille kongedømme Eswatini.

Frokosten serveres også ombord, hvorefter I stiger af toget for besøg i parken med det lidet mundrette navn - Hluhluwe-Imfolozi. I har ca. en halv times kørsel til parken, hvor I skal på eftermiddagssafari. Parken ligger i hjertet af Zululand og har en enestående natur præget af bølgende bakker, et spændende dyreliv og krystalklar bjergluft.

Området er Sydafrikas ældste safarireservat. Det var her, det hvide næsehorn blev reddet fra total udryddelse, og det var også her, de første love om naturbevarelse blev udformet. Engang var det uspolerede paradis jagtmarker for zulukonger, som f.eks. Shaka Zulu. Nu er det hjem for ”The Big Five”, som bevæger sig rundt på den grønne savanne. The Big Five er løve, elefant, bøffel, leopard og næsehorn, og de fik tilsammen dette navn, fordi det var de fem dyr, som de gamle storvildtjægere anså for at være de sværeste og farligste at nedlægge.
Den smukke antilope, nyalaen, ses næppe bedre end netop i Hluhluwe-Imfolozi, der også har et rigt fugleliv.

Sidst på eftermiddagen returnerer I til jeres ventende tog, hvorfra I fortsætter jeres rejse mod østkysten og storbyen Durban. Middagen serveres som vanligt i spisevognene.

Dag 5: Byrundtur i Durban
Morgenmaden serveres i spisevognene, inden det er tid til en dejlig byrundtur i Durban og byens smukke botaniske have. Efter turen har I en halv times kørsel til kystbyen Umhlanga, hvor I nyder en dejlig frokost. Efter frokosten returnerer I til toget, som fortsætter mod morgendagens besøg ved slagmarkerne Ladysmith.

Eftermiddagen tilbringer I ombord på toget, hvor der om eftermiddagen serveres te i loungevognen eller udsigtsvognen og middagen er klar kl. 19.30 i spisevognene, hvor aftenens dresscode er afrikansk inspireret eller smart casual.

Dag 6: Slagmarkerne ved Spionkop og safari
Der er morgenmad i spisevognene, inden I stiger af toget for en halv times kørsel til Spienkop Lodge. Ved lodgen skal I nyde en let forfriskning, mens I får den spændende og historiske fortælling om Spienkop.

I området udkæmpedes nogle af de blodigste slag i Sydafrikas historie, dengang boerne, briterne og zuluerne kæmpede mod hinanden. Den frodige region rummer det største område af slagmarker på den sydlige halvkugle.

Slagmarken ved Spionkop er måske især kendt af én grund. Det var nemlig her, at tre ekstraordinære mennesker, som senere skulle ændre verdenshistorien, krydsede hinandens veje under det store slag i 1900.
De tre var ingen andre end Louis Botha (der var Afrikaan og blev Sydafrikas første premierminister i 1910), Winston Churchill (Englands premierminister under 2. verdenskrig fra 1945-45 og igen fra 1951-55 og Mahatma Gandhi (indisk politiker og åndelig leder, som stod bag Indiens ulydighedsbevægelse og boykot, startende i 1919, mod den engelske kolonimagt for at få selvstyre).

Efter den spændende beretning vender I tilbage til lodgen for en lækker frokost, og så er det tid til safari i det 44 km2 store Spionkop Reservat. Under safarien får I rig mulighed for at udforske både majestætiske bjergkæder og uspoleret afrikansk bush. I reservatet kan I blandt andet møde giraffer, næsehorn, antiloper og bøfler. I afslutter safarien og vender tilbage til toget, som fortsætter mod Kroonstad. Der serveres te i loungevognen eller udsigtsvognen og middagen serveres i spisevognene.

Dag 7: Nyd livet og de smukke landskaber på toget mod Addo Elephant Park
Dagen i dag skal bruges til at nyde stemningen ombord på det stilfulde tog og på at betragte de smukke landskaber, der passerer forbi. Morgenmaden serveres i spisevognene, ligesom frokosten senere gør. Der er eftermiddagste i loungevognen eller udsigtsvognen, og om aftenen nyder I en dejlig middag.

Dag 8: Safari i Addo Elephant Park
Dagen starter med tidlig morgenmad i spisevognene, inden I skal på safari i Addo Elephant Park. Addo blev grundlagt i 1931 for at redde de lokale Kap-elefanter, da der på det tidspunkt kun var 11 tilbage. Initiativet var en kæmpe succes, og i dag lever der mere end 600 elefanter i parken. Addo er gennem årene blevet udvidet flere gange, og den er nu Sydafrikas tredjestørste park på næsten 1.700 km2. Udover elefanter kan I også møde resten af medlemmerne af ”The Big Five”, og desuden zebraer, forskellige antiloper, flodheste og hyæner. Derudover lever her også bavianer, marekatte, surikater og vortesvin.

Efter den spændende safari vender I tilbage til toget og kører mod Port Elizabeth. Frokosten serveres i spisevognene, og teen serveres i loungevognen eller udsigtsvognen.
Om aftenen serveres middagen i spisevognene.

Dag 9: Strudse i Oudtshoorn
Morgenmaden serveres i spisevognene, inden I skal af toget ved Oudtshoorn. Her besøges én af områdets mange strudsefarme. Strudse har de optimale leveforhold netop her, og her lever over 200.000 strudse. De mange strudsefjer bliver primært solgt til Brasilien, når der hvert år skal laves smukke kostumer til det store karneval.

Efter besøget vender I tilbage til toget for frokost, hvorefter I ankommer til byen George. I George køres I enten til byens jernbanemuseum eller til det store og moderne shopping center.

I vender tilbage til toget, hvor der er eftermiddagste i loungevognen eller udsigtsvognen. I kører videre med toget til Fancourt Golf Estate for middag. Dresscode: smart casual.

Dag 10: Kystbyen Knysna
Der er tidlig morgenmad ombord på toget, inden I stiger af i byen George for at køre en scenisk køretur til kystbyen Knysna.

Knysnas kyststrækning er et overvældende syn, når man betragter, hvordan det Indiske Oceans bølger vælter ind mod fastlandet. Selve Knysna by ligger på et 10 km bredt plateau mellem de smukke Outeniqua bjerge mod nord og det Indiske Ocean mod syd. The Knysna Heads, to store sandstensklipper, der vogter lagunens udmunding mod oceanet, udgør et dramatisk udsigtspunkt.

Når I ankommer til den stemningsfyldte kystby, skal I på en sejltur ud i lagunen. Bagefter kan I deltage i en guidet gåtur (ca. 60 min) til Leisure Island, eller tage på sightseeing og shopping i Knysna. Byens samlingspunkt er det levende havneområde Knysna Quays. Her er der fyldt med restauranter, der tilbereder friskfanget fisk og byens helt store delikatesse - østers. Efter udflugten kører I tilbage til toget, hvor frokosten nydes i spisevognene, mens toget bevæger sig afsted langs den sceniske Garden Route.

Eftermiddagsteen serveres i loungevognen og udsigtsvognen. Middag i spisevognene og aftenens dresscode er 1920'er tema eller smart casual.

Dag 11: Sydafrikas smukke Vinland og moderbyen Cape Town og hjemrejse
Den sidste dag på toget bruges til afslapning og til at nyde de smukke landskaber, når I bevæger jer det sidste stykke af Garden Route gennem Vinlandet og ruller sidst på eftermiddagen kl. 17.00 ind på perronen i verdens måske smukkeste storby Cape Town.

I er nået til vejs ende på jeres mange og yderst oplevelsesrige dage med Rovos Rail – verdens mest luksuriøse togrejse. Togrejsen er uigenkaldeligt slut. Herfra køres I til lufthavnen, hvorfra I sidst på aftenen flyver fra Cape Town med mellemlanding undervejs. På flyveturen serveres gratis måltider og drikkevarer.

Vi er gerne behjælpelig med at booke videre ophold i Cape Town, udflugter m.m. Se nogle af Cape Towns mange muligheder HER. Forhør nærmere.

Dag 12: Ankomst til Danmark
I er retur i Danmark midt på formiddagen. 

Bemærk:
De nævnte priser er vejledende og afhængig af periode samt valg af togkupé. Den endelige pris afhænger af prisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider.
(Togrejsen tilbydes også i modsat retning med start i Cape Town og afslutning i Pretoria ialt 13 dage.)

Rejsedatoer 2025

Dato Pris fra
27. jan. -
10. feb.
15 dage
78.700 DKK
Udsolgt
1. apr. -
15. apr.
15 dage
78.700 DKK
Få tilbud
24. apr. -
8. maj.
15 dage
78.700 DKK
Få tilbud
20. okt. -
3. nov.
15 dage
78.700 DKK
Få tilbud
4. nov. -
18. nov.
15 dage
78.700 DKK
Få tilbud

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)