Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Program - Safari i Østafrikas Højdepunkter

Dag 1: Danmark - Kilimanjaro
Fra Danmark, henholdsvis Aalborg, Billund eller København flyves med KLM mod Tanzania og med flyskifte i Amsterdam. Ankomst til Kilimanjaro internationale lufthavn samme aften.
På strækningen mod Tanzania er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning.

I lufthavnen i Kilimanjaro bliver I budt velkommen af jeres danske rejseleder og en chauffør, der kører jer til et nærliggende hotel for overnatning, så I er klar til næste dags safarioplevelser.

Dag 2: Det fantastiske Ngorongoro krater
Efter dejlig morgenmad starter vores oplevelsesrige safari. Vi starter ud med det fantastiske Ngorongoro krater, som for en del år siden blev optaget på UNESCO’s liste over verdensarv. Helt forståeligt for det er et unikt lille økosystem, hvor dyretætheden er en af de største i hele Afrika hvis ikke verden.

Vi kører ind i det fredede Ngorongoro Conservation Area og undervejs frem mod krateret, vil vi med stor sandsynlighed møde masaierne iklædt deres farverige tøj. Måske kommer vi også til at sagtne farten, når vi skal passere en af de mange kvægflokke som græsser i området. Men ellers er det bare at læne sig tilbage i sædet og nyde de smukke landskaber, som vi kører igennem.

Diameteren på krateret er ca. 18 km og arealet ca. 260 km2. Kraterkanten ligger ca. 600 m over kraterbunden. Når man starter den stejle nedkørsel, befinder man sig i ca. 2300 meters højde. Det kræver en firhjulstrækker at komme ned i og op fra kraterbunden. De fleste dyr kan frit vandre ud og ind af dette paradis, så der er rigtig mange forskellige dyr i krateret, som fx hyæner, løver, elefanter, bøfler, gnuer, zebraer og næsehorn. Kraterets sider er for stejle for giraffen, så den må man undvære.

Vi har taget madpakker med og de nydes undervejs, når chaufføren finder et godt sted. Det gælder om at være opmærksom, når man pakker op, for nogle af fuglene har specialiseret sig i at stjæle en bid.

På det forholdsvis beskedne areal er der både åben savanne og slette, samt skovområder og søer. Krateret er blandt andet kendt for sine store gamle hanelefanter.

Det gælder om at suge indtryk til sig, for det er virkelig en perle, som vi lægger ud med.

Når vi har nydt dette paradis, får vi igen brug for firhjulstrækkerens mange kræfter, når vi skal klatre op ad den stejle kratervæg.
Af samme grund er op- og nedkørsel ensrettet. Husk at kigge til siden og bagud, når I kører op, så vil I blive belønnet med en fantastisk udsigt.

Når vi er oppe igen, har vi en kort køretur til vores indkvartering for den kommende nat; Ngorongoro Serena Safari Lodge, der er beliggende på kanten af krateret og udsigten fra såvel værelser som restaurant er ganske enkelt unik.

Dag 3: Ngorongoro - Tarangire
Det er blevet tid til at forlade dette unikke og smukke landskab. Efter morgenmaden kører vi øst- sydøst og der er masser at se på undervejs både landskaberne og folkloren i de byer vi passerer undervejs. Det er blandt andet, når man kører igennem de små byer, man får et indtryk af det store afrikanske kontinent. 
Dagens mål er Tarangire nationalpark.

Vi er fremme på vores lodge til frokost. Vi bor hele tre nætter på Tarangire Safari Lodge, der har en pragtfuld beliggenhed inde i parken. Udsigten fra lodgens terrasse til savannen og Tarangire floden er fabelagtig og man bør unde sig selv en ”pause” her, mens man sænker skuldrene og nyder livet og en kop kaffe eller andet. Det er vitaminer for sjælen at sidde og nyde udsigten, lydene og duftene. Dette er Afrika!

Om eftermiddagen kører vi på safari i området og vi skal ikke vente længe inden de første dyreoplevelser venter. I perioden fra juni til oktober kaldes Tarangire for ”lille Serengeti”, grundet den store dyremængde. Ud over de mange dyr i parken ses også de utroligt smukke og store baobabtræer. Træerne kan blive langt over tusinde år og er med deres karakteristiske udseende lig med Afrika for mange rejsende. Når der ikke er blade på træerne, kan man godt få det indtryk, at træerne står på hovedet og strækker rødderne op mod himlen.

Dag 4 og 5: To dage med safari i Tarangire
Tarangire er med sine 1360 km2 lidt mindre end Masai Mara i Kenya. Det er en langstrakt park med den livgivende Tarangire flod i midten. På grund af parkens form vil safarikørslen naturligt være koncentreret langs floden, som er en sand magnet for dyrelivet specielt i tørtiden (juli- oktober). Vi besøger derfor parken på et rigtig gunstigt tidspunkt.

Et par skønne dage med mange oplevelser venter forude. Vi starter med et tidligt morgen gamedrive (safarikørsel) og får rig lejlighed til at hilse på de store bestande af elefanter. Med en smule held kan vi se hundredvis af disse kæmper fra bilen. I Tarangire er der også masser af bøfler, som sammen med gnuer, zebraer, rovdyr og et rigt fugleliv byder os velkommen.

Efter morgenen og formiddagens safarikørsel er der tid til afslapning foran jeres telt, ved poolen eller på den store terrasse med den magiske udsigt over området. Herefter nyder vi en god frokost, inden vi igen kører ud på safari i området sidst på eftermiddagen.

Dag 6: Tarangire - Amboseli (Kenya)
Det er blevet tid til at sige farvel til denne perle af en safaripark. Efter morgenmad og et sidste kig ud over parken og floden, sætter vi kursen mod Arusha, hvorfra mange safarier udgår og videre nordpå mod grænseovergangen Namanga. Her er det tid til at sige farvel til vores chauffører, idet nye biler og nye chauffører venter på at tage os med på nye eventyrlige oplevelser i Kenya.

Turen går i første omgang til Amboseli og Ol Tukai Lodge, hvor de venter med en god frokost og vi indkvarteres for en enkelt nat. I klart vejr er der fra lodgen en nærmest panoramisk udsigt til Afrikas højeste bjerg, det 5895 meter høje Kilimanjaro.

Om eftermiddagen skal vi på gamedrive i parken. Amboseli er kendt for sine store elefantflokke, men der er mange andre dyr at se på, ligesom der er et meget spændende fugleliv.

Ofte ser man en masse elefanter ude i sumpområderne, der tager for sig af de grønne vækster. Når elefanterne så kommer op igen, viser en tydelig mørk streg, hvor høj vandstanden var. Er heldet med én, kan man komme hjem med postkortagtige fotos af Kilimanjaro med én eller flere elefanter i forgrunden.

Dag 7: Amboseli - Nairobi – Naivasha
Vi forlader Amboseli efter en god morgenmad og det første stykke ud af parken, tager vi et sidste gamedrive. Foran os ligger en køretur på små 250 km op til Kenya’s hovedstad Nairobi. Det er god vej, men der kan godt være en del trafik undervejs.

Fremme i Nairobi venter en dejlig oplevelse med frokost på Tamambo Karen Blixen Coffee Garden. Hvis vejret er godt, kan vi indtage vores frokost udendørs i den smukke have, der er fuld af eksotiske træer, buske og blomster. Det er en lille idyllisk oase, hvor alt ånder fred og idyl. Stedet lagde tidligere jord til Karen Blixens kaffeplantage og det er også her i Swedo House, at Karen Blixens bestyrer boede.

Efter frokost bliver vi i Karen Blixens fodspor, når vi kører den korte vej til Karen Blixen Museum for rundvisning. Her kan man se effekter fra Karen Blixens tid i Afrika (1914- 31) i de forskellige stuer, ligesom der er udstillet forskellige effekter, som blev brugt i den Oscarvindende storfilm ”Out of Africa”.

I klart vejr kan man kigge op til Ngong Hills, hvor Denis Finch-Hatton ligger begravet.

Efter besøget på Karen Blixens Farm (museum) kører vi videre nordpå til Lake Naivasha. Her indkvarteres vi på den skønne Lake Naivasha Sopa Lodge.

Resten af dagen byder på afslapning med mulighed for en gåtur i parken, hvor der ofte går zebraer, vandbukke og giraffer rundt og græsser. Der ses også fugle og aber i parken. Alle værelser vender ud mod parken, der strækker sig helt ned til søen.
Om aftenen når det er mørkt, kommer der ofte også flodheste op fra søen og græsser. Man skal derfor ledsages til og fra restauranten, når mørket er faldet på.

Dag 8: Naivasha - Masai Mara
Vi starter dagen uden for bilen. Vi skal nemlig ud at sejle. Naivasha søen er en ferskvandssø i modsætning til mange af de andre søer i Great Rift Valley, som er sodasøer. Det er derfor ikke usædvanligt at se fiskere ude i søen eller ved søbredden i gang med at ordne garn. Søen leverer også vand til mange af områdets gartnerier.

Under sejlturen er der mulighed for at komme helt tæt på de flokke af flodheste, der ligger lige i vandoverfladen. Man kan sidde og spejde og bare se luftbobler og et enkelt hoved, men pludselig dukker der en masse flodheste op i overfladen. Søen byder desuden på et rigt fugleliv af både små og store fugle.

Et større antal fiske- og flodørne holder til ved søen, ligesom der ses pelikaner, forskellige hejrer, bladhøns, m.fl. Der er motor på båden, men indimellem slukker skipper for motoren og så glider båden stille gennem vandet, mens man sidder og nyder idyllen.

Efter en times tid på vandet hopper vi tilbage i bilerne og bevæger os fra søområdet videre vestpå mod savannen og verdensberømte Masai Mara.
Allerede inden vi når frem til gaten ind til parken, kan vi være heldige at spotte zebraer, antiloper eller giraffer.
Vi har madpakker med i bilen, og vores chauffør finder undervejs et godt sted at stille sulten.

Kørslen frem mod vores indlogering vil være safarikørsel med mulighed for de første store dyreoplevelser i Mara.

Indkvartering for hele tre nætter på Ashnil Mara Camp, der ligger ned til den berømte Mara flod. Vi skal igen sove i telte og dermed have nattens lyde tæt på, når vi hen på aftenen går til ro.

Dag 9 og 10: To hele dage med safari i Masai Mara
Migrationen - den store gnu- og zebravandring – er normalt stadig i Kenya på dette tidspunkt. Hvem ved hvad det giver af dramaer? Måske beslutter gnuerne sig for at krydse floden, mens vi er der. Der skal nok være en enkelt eller flere sultne krokodiller klar, hvis der sker en krydsning. Det kan hurtigt blive dramatisk, når krokodillerne skyder lydløst gennem vandet. Ofte må de dog vente forgæves, når gnuerne alligevel fortryder og kun går til floden for at slukke tørsten.

Migration eller ej, der er altid mange dyr i Masai Mara og der er altid mange store oplevelser foran én. Udover de mange kendte Afrikadyr som fx løver, geparder, elefanter, bøfler, gazeller, antiloper og gnuer ses der mange fugle. Der venter en ubeskrivelig smuk natur, store udsigter og de flotteste solop- og nedgange. Det er derfor en god ide at have et kamera med. Vi kommer ofte tæt på dyrene, så en mobiltelefon er absolut også brugbar. For de fotointeresserede er det en god ide at medbringe et eller to ekstra hukommelseskort, da der dukker mange gode motiver op. Det er altid en god ide at medbringe en kikkert på safari.

Måske har I lyst til at se det hele lidt fra oven. En tur i luftballon er altid en spektakulær oplevelse. Ved solopgangstid letter ballonen og bortset fra når skipper lukker mere varm luft ind i ballonen, glider man lydløst afsted med udsigt 360 grader rundt til de flotte landskaber og dyrene neden under. Efter en times tid lander man igen og så starter en ny stor oplevelse, når kokkene med flere har dækket op til champagne morgenmad ude på savannen. Der er lækkerier fra de varme pander i form af omeletter og pandekager, som kan suppleres med pølser, bacon, baked beans, toast marmelade og frisk frugt. Udover champagne serveres der juice, kaffe og te. En fantastisk og uforglemmelig start på dagen (ikke inkluderet). Vi anbefaler at bestille hjemmefra, da antallet af pladser er begrænset.

Et besøg i en lokal masailandsby er også en fantastisk oplevelse. I modtages af kvinderne iklædt deres farvestrålende tøj, som byder velkommen med dans og sang, ligesom mændene giver prøver på deres imponerende højdekop. For de modige er der mulighed for at hoppe med. Man får et indblik i en helt anderledes kultur og inviteres indenfor i hytterne. Hvordan laver man ild med to stykker træ? Ja, det får man også en demonstration af og så er der mulighed for at købe en souvenir med hjem til minde om besøget hos masaierne og i Afrika (ikke inkluderet).

Efter en masse safarikørsel de sidste to dage i dette naturskønne område er besøget i det 1500 km2 store reservat ved at være slut, men vi lægger lige hovedet på puden i teltet en sidste gang og falder i søvn til nattens lyde. Måske hører vi en hyæne der hyler eller en løve der brøler, inden nattens jagter sætter ind.

Dag 11: Masai Mara - Nairobi
Der er tid til et sidste morgen gamedrive, inden vi kører tilbage mod Nairobi. Ingen ved om det er giraffer, løver eller elefanter, der kommer for at sige farvel. På vejen tilbage bliver der mulighed for endnu engang at opleve og nyde de smukke, skiftende landskaber som glider forbi eller livet i de små byer vi passerer. Undervejs nyder vi de medbragte frokostmadpakker.

Fremme i Nairobi skal vi have et gensyn med Tamambo Karen Blixen Coffee Garden, når vi holder en ”farvel og tak for denne gang” middag sammen med vores danske rejseleder. Det er tid til at udveksle tanker om turen og dele de store oplevelser vi har haft undervejs på jordens andenstørste kontinent.

Efter middagen kører vi til lufthavnen for indtjekning og hjemrejse sidst på aftenen.

Der flyves med KLM mod Europa og undervejs er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning i form af film, musik, spil etc.

Dag 12: Hjemkomst, Danmark
Efter flyskifte i Amsterdam er der ankomst til Danmark i løbet af formiddagen.

Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.
Der er max. 18 gæster på rejsen fordelt i 3 biler med plads til 6 personer i hver bil og alle har vinduesplads. Chaufføren er engelsktalende og uddannet safariguide. Den dansk rejseleder veksler mellem de 3 biler.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)