Serengeti National Park i Tanzania er et af de største områder i Afrika, hvor du kan opleve alle savannens dyr. Én gang om året kan du bl.a. opleve den meget kendte ”Great Migration” med over 1 million gnuer. En Serengeti safari byder på en oplevelse for livet. Med Africa Tours får du indkvartering i selve Serengeti, så du altid kan opleve dyrene på nærmeste hold.
Nyd udsigten ud over Ngorongoro krateret og de mange spændende dyr med en indkvartering på selve kraterets kant. Ngorongoro krateret byder på noget af den bedste safari i Afrika og den højeste koncentration af vilde dyr - en safari i Ngorongoro krateret er med garanti en oplevelse for livet.
Tarangire i Tanzania er kendt for sin store elefantbestand. Kæmpe flokke af elefanter kan dagligt opleves langs Tarangire-floden, som bringer liv til parkens mange dyr. En safari i Tarangire giver dig mulighed for at opleve den sjældne Giraf-antilope og Fringe-eared Oryx antilopen. Africa Tours tilbyder unik indkvartering i Tarangire National Park.
Lake Manyara er et fantastisk syn. Tusindvis af flamingoer, bunkevis af flodheste og en bred vifte af de mest berømte dyr fra den afrikanske savanne holder til ved dette sceniske sted. Ved Lake Manyara finder du også en del af ”The Great Rift Valley”. Africa Tours tilbyder en række forskellige indkvarteringsmuligheder ved Lake Manyara.
Den sydlige del af Serengetis næsten endeløse græssavanne kaldes Ndutu-området og er opkaldt efter den saltholdige sø Lake Ndutu. Ndutu-området er især kendt for at lægge græs til den store flok på mere end en million vandrende gnuer og zebraer, ”den store migration”, i årets første måneder.
Lake Eyasi er bl.a. hjemsted for den lokale Hadzabe stamme, som er blandt ét af de sidste jægerfolk, der er tilbage i verden. Lake Eyasi ligger ved enden af ”The Great Rift Valley” og vores indkvartering er placeret helt ned til Lake Eyasi, hvilket gør det til det perfekte udgangspunkt for at opleve de mange dyr, som holder til langs Lake Eyasi’s bred.
Arusha er det perfekte udgangspunkt, hvis du skal på safari i Serengeti eller Ngorongoro. Africa Tours tilbyder indkvartering i Arusha få minutter fra Kilimanjaro lufthavn, hvorfor Arusha også ligger optimalt placeret i forhold til en bestigning af Kilimanjaro.
Dar Es Salaam er Tanzanias største by og ligger placeret ved den afrikanske østkyst ud til Det Indiske Ocean. Mange rejsende stifter bekendtskab med Dar Es Salaam som overnatningssted, inden de skal fortsætte på safari i Tanzania eller på badeferie på Zanzibar. Fra den travle havn i Dar Es Salaam er der også mulighed for at sejle til Zanzibar med færge.
Selous Game Reserve er et af Afrikas største områder med fredet natur. Arealet på ca. 51.000 km2 betyder, at reservatet er noget større end Danmark, Den vigtigste livsnerve i Selous er uden tvivl flere store floder, hvoraf Rifiji er langt den største. I den vestlige del løber denne sammen med andre floder, bl.a. Ruaha, og bliver en af de største i Afrika med udløb i Det Indiske Ocean.
Parken ligger dybt inde i det centrale Tanzania nær den lille hyggelige by Iringa. Ruaha er blevet Tanzanias største nationalpark efter en stor udvidelse for få år siden til godt 20.000 km2, og er dermed større end verdensberømte Serengeti. Det kuperede landskab med en meget varieret vegetation og den rødlige jord er utroligt smukt. Ud over fremragende safari i bil er parken også kendt for fantastiske guidede gåture specielt langs Ruaha floden og de sandede bifloder, hvor der ofte ses storvildt.
Nok er Mikumi ikke det sydlige Tanzanias største, mest spektakulære og dyrerige park når det gælder klassisk safari, men den udgør et glimrende logistisk bindeled for hele regionens naturområder og har flere dejlige lodges og camps.Parken har en fin bestand af græs- og planteædere som elefanter, flodheste, bøfler, vortesvin, giraffer, zebraer og gnuer, der suppleres af en række antiloper som f.eks. eland og impala. Blandt rovdyrene er der størst chance for at se løve og plettet hyæne.