Fraprisen er pr. person ved to rejsende i et delt dobbeltværelse og med flyrejse t/r København. Forhør nærmere om muligheder og pris fra Aalborg, Billund eller andre ruter.
Hvem har ikke siddet forbavset og overrasket foran TV-skærmen, når fantastiske dyrefilm er tonet frem? Dyrefilm, der med deres intensitet og vildskab overrasker TV-seeren, så man tænker, ”hvor er det vildt, og mon det sker i virkeligheden?” Det ER virkeligheden. Det ER naturen. Det ER overraskende, og ja, det ER FANTASTISK. Se med LIVE - når løverne jager antiloper og gazeller og når de kæmpestore elefanter vandrer omkring på savannen. Det er VILDT, det er safari - når det er allerbedst.
På Junior Ranger safari-rejsen får I den ultimative natur- og dyreoplevelse med naturbevaring i centrum. Junior Ranger universet er flyttet til det "virkelige Afrika", hvor vi for alvor skal prøve kræfter med vores Junior Ranger evner.
Med et ophold på den luksuriøse Karen Blixen Camp, er intet overladt til tilfældighederne. Vi skal have storslåede safarioplevelser, lære at kaste med spyd af en masaikriger, besøge en lokal skole, se betagende solnedgange og opleve en helt fantastisk natur. Oplevelserne er mange, og ikke uden grund er Kenya et af verdens absolut bedste safarilande..
Koncentrationen og variationen af de vilde dyr betager enhver. Under hele rejsen vil rejseleder Sophia Frifelt være med jer. Der er max. 12 gæster på rejsen fordelt i 2 biler med plads til 6 personer i
hver bil og alle har vinduesplads. Chaufføren er engelsktalende og uddannet safariguide. Sophia veksler mellem de 2 biler.
Du kan læse mere her, hvad gæster fortæller om Karen Blixen Camp.