Afrika Tours byder velkommen til Kenya. Vi beder dig læse nedenstående informationer i god tid inden afrejse. De er både vigtige og praktiske.
Oplysningerne er gældende for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser hvor turisme er det primære formål.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dit danske pas skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet i Kenya, og der skal minimum være 2 blanke sider i passet.
Per 05. januar 2024 har Kenyas regering besluttet, at der ikke længere skal søges visum for indrejse til Kenya. I stedet skal der søges et såkaldt ”eTA”.
Prisen for eTA er – uanset alder - per rejsende USD 30,-
Oveni prisen tillægges et gebyr på USD 4,5.
Det samlede beløb betales online i forbindelse med søgningen om eTA og betalingen kan gøres via internationale kreditkort, som f.eks. Visa- eller Mastercard.
Ekspeditionstiden for et eTA er 2-3 hverdage. Det anbefales at søge om eTA senest ti hverdage inden ankomst til Kenya.
I forbindelse med overgangen fra visum til eTA oplyser den kenyanske regering, at et allerede udstedt visum for indrejse fortsat vil være gyldigt.
eTA skal ansøges inden afrejse. Africa Tours sender alle informationer til dig ca. 2 uger inden afrejse og vi anbefaler, at du søger eTA umiddelbart herefter.
eTA er gældende i 90 dage fra ansøgningstidspunktet, så søg ikke for tidligt.
Søg eTA til Kenya her https://www.etakenya.go.ke/en
Det er ikke muligt at søge eTA ved ankomst til Kenya.
Du skal medbringe en printet kopi af dit eTA, som afleveres til indrejsemyndighederne ved ankomst til Kenya.
Der er ingen krav om vaccinationer til Kenya, men der er anbefalinger. Vi råder dig til at drøfte med egen læge eller et vaccinationscenter, hvad der er det rigtige for dig i forhold til din situation. Du kan læse om vaccinationer for Kenya på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Skal du efter din safari i Kenya fortsætte til f.eks. Tanzania, Seychellerne eller Zanzibar, er gul feber vaccination påkrævet. Dokumentation herfor vil oftest blive afkrævet ved indrejse.
Når du rejser med Africa Tours, får du 10 % rabat på dine vaccinationer hos Danske lægers vaccinations service, hvis du medbringer din ordrebekræftelse fra os. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til visse vaccinationer.
Husk at rådføre dig og bestille tid til vaccination i god tid inden afrejse.
Africa Tours, Karens Coffee Garden, 336 Karen Road, Karen Nairobi, Kenya +254 722 526 186
I nødstilfælde
Der er forskel på hvor meget bagage, du må medbringe til Kenya alt efter, hvilken rejse du skal på. Det er altid den strengeste regel der gælder.
Vi anbefaler, at du medbringer en blød taske til dit bagage af hensyn til at pakke safaribilen.
Vi tilbyder at opbevare bagage for dig på vores kontor i Nairobi, hvis du har mere end 1 taske/kuffert med. Forhør dig nærmere for yderligere informationer.
På safari anbefales at bruge lukkede sko og tøj i jordfarver. Morgenerne kan være kølige så medbring en varm trøje og en vindtæt jakke. Solen kan være stærk så husk solbriller og en form for hovedbeklædning, der skygger.
Ved kysten anbefales lyse farver der ikke “suger” solens varme til sig, som mørkt tøj gør. Kunststoffer er sjældent behageligt, tøj af bomuld kan derfor anbefales. Medbring gerne både kortærmede og langærmede trøjer/skjorter samt shorts og bukser. For herrer er det normal kutyme, at man til middagen benytter bukser og ikke shorts.
Badetøj suppleres evt. med badesko, som kan være nyttige, hvor koraller når ind til kysten, da de kan være skarpe at træde på.
Det er kutyme at betale drikkepenge i Kenya. Beregn ca. 1.400 - 1.700 KES pr. person pr. safaridag, som er det de fleste giver. Børn afregner ca. det halve.
(Se mere om KES i afsnittet valuta).
Niveauet for drikkepenge:
Drikkepengene skal afspejle din tilfredshed og du er naturligvis velkommen til at give både mere og mindre end angivet ovenfor.
Skal du besøge en masai landsby og denne ikke allerede er inkluderet i din rejse koster det KES 3.000 som afregnes kontant.
Du skal have en rejseforsikring, når du rejser med Africa Tours til Kenya. Vi anbefaler også en afbestillings-forsikring. Se mere i ”Praktisk info om Afrika generelt”.
Ækvator går tværs igennem Kenya. Klimaet er meget forskellig alt efter, hvor i Kenya du befinder dig.
Der er forbud mod at indføre plastikposer i Kenya.
Africa Tours følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Se rejsevejledninger på www.um.dk.
Skulle der opstå problemer i Kenya, som gør at Udenrigsministeriet fraråder rejser dertil, vil du enten få tilbudt en anden rejse eller at få pengene retur. Din sikkerhed er det vigtigste.
Der er generelt fin mobildækning. Det kan være dyrt, så orienter dig om priserne hos dit mobilselskab. Wifi er tilgængeligt på næsten alle indkvarteringssteder.
Den internationale landekode i Kenya er +254.
Selvom det er ferietid og man er draget udenlands med sin kuffert for at slappe af, kan alle få brug for at komme på internettet. I nogle områder – f.eks. i lufthavne – er der som regel gratis wifi, men hvad gør man ellers?
Måske er ”Holafly eSIM” løsningen for dig.
1. Tjek om din smartphone er kompatibel med eSIM, hvis ja
2. Køb hjemmefra til det land du skal besøge
3. Køb ubegrænset datamængde til det antal dage, du har brug for
4. Modtag en QR-kode på din e-mail og installér på din telefon
5. Aktiver først når du lander på din destination
Bemærk:
Læs mere og køb hos esim.holafly.
Kenya er 2 timer foran Danmark om vinteren. Ved skiftet til sommertid i Danmark er Kenya 1 time foran Danmark.
Den kenyanske valuta hedder shilling (KES). Det anbefales at bruge lokal valuta eller kreditkort i Kenya. I lufthavnen kan du hæve KES i automaten eller veksle medbragte dollars. Der er mulighed for at hæve penge undervejs i de større byer.
De steder du bor - på hoteller, lodges og i camps - kan du betale med kort, men ikke hæve kontanter. Vi anbefaler MasterCard og Visa.
Bemærk: Visse steder accepteres Mastercard ikke.
100 KES er ca. 5- 7 DKK afhængig af dagskursen, som har svinget i dette interval de seneste mange år.
Vælger du at forlænge din safari med badeferie på Zanzibar, kan du læse vores ”Praktiske råd for Tanzania og Zanzibar”.
Denne information om rejser til Kenya suppleres af ”Praktisk info om Afrika generelt”.
Africa Tours ønsker dig god rejse!
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
24. jan. - 31. jan. |
8 dage 23.800 DKK |
Udsolgt |
23. feb. - 2. mar. |
8 dage 23.900 DKK |
Udsolgt |
12. apr. - 19. apr. |
8 dage 21.900 DKK |
Få tilbud |