Dag 1: På vej til Kenya
Afrejse fra København først på aftenen med f.eks. Ethiopian Airlines via Addis Ababa til Mombasa, Kenyakysten. Forplejning ombord er inkluderet.
Det er også muligt at flyve andre ruter - forhør nærmere om muligheder og pris.
Dag 2: Ankomst Mombasa og ophold i Watamu, det Indiske Ocean
Ankomst til Mombasa lufthavn om formiddagen, hvor I udenfor lufthavnen mødes af en repræsentant/chauffør på vegne af Africa Tours. Han kører jer til Medina Palms, der ligger ca. 2 timers kørsel nord for Mombasa.
Vejen dertil er god, der køres gennem landbrugsland og undervejs nydes de mange smukke baobabtræer, som for mange er symbol på Afrika.
Indkvartering på det 5-stjernede Medina Palms. På Medina Palms er alle ”værelser” suiter eller villaer fra 2 til 8 personer.
Alt er smagfuldt indrettet i lyse og lette farver med højt til loftet, bygget i arabisk stil. Der er WIFI, satellit-tv, hårtørrer, strygejern, air-condition, safety-box samt daglig rengøring. Alle værelsestyper har eget fuldtudstyret køkken, hvor der er mulighed for selv at tilberede sin mad.
På Medina Palms er der virkelig kælet for alle detaljer. Gennem hele komplekset er der svimmingpools i forskellige størrelser og niveauer og med udsigt gennem smalle passager til det Indiske Ocean. Medina Palms har også deres egen private strand.
Maden er udsøgt og der er ikke mindre end 7 forskellige restauranter/lounges, hvor man kan stille sulten.
Indkvartering for 12 nætter med morgenmad. Der er mulighed for tilkøb af halv- eller helpension. Forhør nærmere.
Dag 3-13: Strand, sand og vand - her er det Indiske Ocean
Det Indiske Ocean indbyder med sine dejlige godt 28 grader varmt vand til en svømmetur i bølgerne, og er man til snorkling, er der rigtig fine muligheder for at opleve smukke koraller og farvestrålende fisk.
Medina Palms har deres eget vandcenter, hvor det er muligt at booke snorkling, windsurfing og kajak. Ønsker I at dykke, dhow cruises, kite surfing, paddleboarding og dybhavsfiskeri samarbejder de med et bureau, der kan tage hånd om dette.
Foruden swimmingpools og privat strand tilbydes også forskellige massager, spa og pedicure og der er også et stort fitnesslokale og børneklub.
Byerne Kilifi, Watamu og Malindi er alle mindre kyst- og fiskelandsbyer, der ligger med ca. ½ times kørsel imellem hinanden. Her opleves små gader, frugt- og grøntmarked og lidt butikker. Hotellet er gerne behjælpelig med at arrangere besøg i byerne, hvor I f.eks. afhentes i tuktuk og køres rundt. De er også gerne behjælpelig med henvisning til restauranter i området.
Dag 14-15: Out of Africa - hjem til Danmark
En stor, mindefuld og dejlig ferie er forbi, og det er tid til at sige farvel til Kenya. I checker ud fra jeres hotel i løbet af formiddagen og umiddelbart efter køres I fra hotellet til lufthavnen for check-in og flyrejse først på aftenen tilbage til Danmark med f.eks. Ethiopian Airlines via Addis Ababa.
Ankomst til København næste morgen.
Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder. Længden på rejsen påvirker også prisen. Ligeledes vil årstiden have betydning for den endelige pris.
Rejsen tilbydes også med færre eller flere overnatninger eller safari i Tsavo og Amboseli. Forhør nærmere.
Rejsedatoer 2024
Dato | Pris fra | |
1. sep. - 19. dec. |
Fx. 15 dage 20.400 DKK |
Udsolgt |
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
6. jan. - 28. feb. |
Fx. 15 dage 26.900 DKK |
Få tilbud |
1. mar. - 25. jun. |
Fx. 15 dage 21.900 DKK |
Få tilbud |
26. jun. - 31. jul. |
Fx. 15 dage 24.500 DKK |
Få tilbud |
1. aug. - 31. aug. |
Fx. 15 dage 28.500 DKK |
Få tilbud |
1. sep. - 19. dec. |
Fx. 15 dage 21.900 DKK |
Få tilbud |