Der er fine muligheder for at dykke og snorkle på Zanzibar.
De fleste, som dykker, sejler på havet, da man oftest ikke kan dykke dybt nok fra strandsiden.
Flere hoteller arrangerer både dykker- og snorkelture til Mnemba Marine Park, som er beliggende på Nord- østkysten af Zanzibar. De allermest populære dykkersteder på Zanzibar findes omkring nordkysten.
Der er mange muligheder for dykning på Zanzibar og anbefalingerne afhænger meget af hvilken dybde og certificeret niveau man ønsker. Det ved (man som) dykker oftest allerede meget mere om selv.
Herunder en kort opremsning og beskrivelse af Zanzibars mest populære rev/områder.
HUNGA REEF
Til trods for den relativ lille størrelse som dette rev har, er det absolut en overvældende oplevelse at dykke her og i en klasse for sig. Antallet af fisk kan tage pusten fra enhver dykker.
Du er omringet af barracudaer, snappere, unicorn fisk, kirurg fisk, trevally, tun og nær bunden møder du store moræne ål, krokodille fisk, rokker, napoleon fisk og andre gange er man heldig at se de fascinerende skildpadder.
Certifikat niveau: OPEN WATER
Dybde: max. 20 meter
NANKIVELL REEF
Et andet verdensklasse- rev også beliggende tæt ved Hunga. Det virker som om disse 2 rev af og til konkurrerer om at vise størst mulig variation af koraller og antal arter. Her forekommer det, at man helt mister synet af revet, da man omringes af fiskestimer. I dette rev lever både 4 og 8-armede blæksprutter, store havbars samt pindsvinefisk.
Certifikat niveau: OPEN WATER
Dybde: max. 18 meter
LEVEN BANK
Dette undersøiske plateau rejser sig fra meget dybt vand og er kun for erfarne dykkere. Når man ankommer til Leven Bank vil man blive begejstret over den fantastiske blå farve som vandet her byder på. Når man dykker ned mod toppen af revet, som ligger på 18-20 meters dybde, vil man opleve det fantastisk klare vand og følelsen af, at befinde dig på åbent hav. Store mængder af pelagiske fisk samles her, hvor dybden er optimal for disse. Djævlerokker, revhajer, store tun og stimer af trevally og kongefisk kan også opleves.
Her forekommer stærke strømme og dyk foretages som drive dyk.
Certifikat niveau: ADVANCED+
Dybde: 30+
MNEMBA ATOLL
Denne lille bounty ø er omgivet af store rev med mange vekslende dykkermuligheder og med dybder fra 12 til 30 meter. Absolut det mest populære- og mest besøgte dykkerområde på Zanzibar. Havet rundt om Mnemba har en fantastisk turkis glød og vi ser ofte delfiner, adskillige typer af skildpadder og koralfisk her. Den ultimative oplevelse på dette rev er at møde hvalhajen i højsæsonen.
Certifikat niveau: OPEN WATER+
Dybde 12-30+
MWANA WA MWANA
Hvis du elsker koraller, er dette stedet. Denne lille ø er velsignet med så stor variation af bløde koraller, at det er absolut overvældende og vil holde dig fanget med sin skønhed. Stimer af farverige koralfisk lever i revet og vil efterlade dig med en fantastisk oplevelse for livet. Skildpadder og sjældne arter som feks. søhesten kan opleves her.
Certifikat niveau: SCUBA DIVER
Dybde: max. 12 meter
Rejs til Mara North og Karen Blixen Camp
Visumansøgning til Tanzania/ Zanzibar – online
Safari i Nairobi National Park
Treetops – hvor Elizabeth blev dronning af UK
Unik kvalitetsshopping - Sandstorm Kenya og Made by Kenya
Namibia indfører visum pligt for danske rejsende
Obligatorisk rejseforsikring til Zanzibar
Se alle indlæg