Vi er omgivet af storslået natur og der er enestående motiver overalt, der venter på at blive opdaget og fastholdt med et kamera. Har du interesse for natur og fotografering, så har du nu en gylden mulighed for at lege med dit kameras mange muligheder. Vi blænder op for en række ture og rejser i ind- og udland, hvor du kan fokusere på fortryllende, farverige, yndefulde og mindeværdige øjeblikke.
Vi har sammensat et program, der giver dig en unik mulighed for at blive bedste ven med dit kamera. Du er i gode hænder hos trænede naturfotografer, der giver dig inspiration og lærer fra sig om fototeknik, historiefortælling og kreativitet. Der er plads til både fordybelse, læring og vilde naturoplevelser.
Få opfyldt din drøm om at indfange og fastholde magiske øjeblikke. Nu har du chancen for at få netop DIT billede og fortælle DIN historie.
På vores ture og rejser dyrker vi forskelligheden. Du kan komme tæt på kæmper som elefanter, bjørne og elefanter samt farvestrålende fugle og små insekter.
Vi tager dig med ud i den danske natur, med nordpå til det smukke men øde Finland og med til fantastiske Kenya og farverige Zimbabwe.
Danmark
Vi har mange smukke og seværdige områder i Danmark, som bare venter på at blive opdaget. Oplevelserne kan vente lige rundt om hjørnet eller indenfor køreafstand.
I ”Vild med Danmark” har vi fundet nogle af disse steder, hvor du sammen med en erfaren naturfotograf kan gå på opdagelse med dit kamera. Måske er det nu, du får chancen for at indfange ét af de motiver, du altid har drømt om.
De steder vi besøger på fototurene kan variere hen over året. Det er altid små hold.
Det aktuelle program for fototure i Danmark findes her.
Finland
I Finland – de tusinde søers land – er der store områder med vild natur. Via hovedstaden Helsinki fortsætter turen mod nordøst til de øde og endeløse skovområder med åbne vidder, hvor man blandt andet har mulighed for at opleve den imponerende og kraftfulde brunbjørn.
I området ses også andre rovdyr som ulv, jærv og ræv.
På turen ”Finland fotoworkshop – August 2024” arbejdes fra fotoskjul, så chancerne for at komme tæt på bjørne og andre dyr øges. Turen ledes af to erfarne naturfotografer og der er max 12 deltagere.
Du kan læse mere om ”Finland fotoworkshop – August 2024”.
Kenya
Østafrika er kendt for sine smukke landskaber og sin rigdom af vilde dyr, både når det gælder antal arter og antal dyr. Kenya er derfor et oplagt rejsemål for den der interesserer sig for natur og fotografering. Her får man mulighed for at stille skarpt på alle de ikoniske dyr, som man kan nyde i naturfilmene på TV.
Vi tager til verdensberømte Masai Mara, hvor motiverne bogstavelig talt står i kø og kun venter på at blive gemt på hukommelseskortet. Der er max 10 deltagere på denne fotoworkshop, der ledes af de erfarne naturfotografer Ole Ekelund og Mads Hagen.
Turens anden del afvikles i det private område Mara North, hvor man i åbne safaribiler må køre off-road. Dermed kan motiverne komme rigtig tæt på og chancerne for at komme hjem med motiver, du kun har kunnet drømme om, er rigtig gode.
Du kan læse mere om ”Masai Mara Fotoworkshop”.
Zimbabwe
I det sydlige Afrika ligger Zimbabwe, der udover et rigtig rigt dyre- og fugleliv byder sine besøgende velkommen med betagende landskaber.
Det er blandt andet her man kan besøge mægtige Victoria Falls. Et vandfald der året igennem sender ufattelige mængder af vand fra Zambezi floden ned i afgrunden.
Det er netop her vores ”Zimbabwe Fotoworkshop 2024” starter. Der bliver mulighed for at opleve vandfaldet både i eftermiddags- og morgenlys og måske dukker én af mange regnbuer op i baggrunden foran dit kamera.
Med de første gode skud i kassen fortsætter turen ud på savannen med besøg i de kendte nationalparker Hwange og Matobo Hills. Der er mange motiver der venter og måske er du heldig at komme hjem med gode ”skud” af ikoniske ”The Big Five” – elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard på dine hukommelseskort.
Naturfotograferne Ole Ekelund og Mads Hagen står i spidsen for turen, der har max 10 deltagere.
Du kan læse mere om ”Zimbabwe Fotoworkshop 2024”.
Rejs til Mara North og Karen Blixen Camp
Visumansøgning til Tanzania/ Zanzibar – online
Safari i Nairobi National Park
Treetops – hvor Elizabeth blev dronning af UK
Unik kvalitetsshopping - Sandstorm Kenya og Made by Kenya
Namibia indfører visum pligt for danske rejsende
Obligatorisk rejseforsikring til Zanzibar
Se alle indlæg