Den 06.05.2015
Karsten Ree Holding køber rejsebureau.
Per april 2015 har Karsten Ree Holding overtaget 75% af rejsebureauet Africa Tours, og udvider med indkøbet sit fokus på Afrika. Karsten Ree Holding ejer i forvejen blandt andet Ree Park Safari på Djursland samt Karen Blixen Camp i Masai Mara Kenya. De resterende 25% af selskabet forbliver hos John Olsen Holding Dragør ApS, der startede selskabet i 2011.
Africa Tours er specialister på safari og rejser til Afrika, og sender årligt godt 900 gæster til kontinentet – heraf rejser langt størstedelen til Kenya. Africa Tours og Karen Blixen Camp har allerede et godt etableret samarbejde og overtagelsen ligger således i tråd med de værdier omkring naturbevarelse og arbejde med truede dyr, der er repræsenteret hos såvel Ree Park Safari, Karen Blixen Camp samt Africa Tours.
Hos Karsten Ree Holding og hos Africa Tours glæder man sig til det udvidede samarbejde, der i hverdagen dog ikke får indflydelse på forretningen Africa Tours eller bureauets medarbejdere. Fokus for Africa Tours er fortsat safarirejser til såvel det østlige som det sydlige Afrika. Africa Tours består i dag af et salgskontor i Herning samt en række rejseledere, hvoraf to bor permanent i Kenya.
I forbindelse med overtagelsen af Africa Tours overtager Karsten Ree Holding også erhvervs- og forretningsrejsebureauet B2B Travel, der er specialister i forretningsrejser, konferencer mv. B2B Travel er beliggende i Valby.
Direktør for Africa Tours og B2B Travel forbliver Claus Lund Sørensen, der var med i etableringen af Africa Tours i september 2011 samt af B2B Travel i august 2014.
www.africatours.dk
www.b2btravel.dk
www.reepark.dk
www.karenblixencamp.com
Eventuel uddybning til ovenstående kan indhentes ved:
Africa Tours, Claus Lund Sørensen, mobil 2618 4359.
Ree Park Safari, Jesper Stagegaard, mobil 4060 6666.
Visumansøgning til Tanzania/ Zanzibar – online
Safari i Nairobi National Park
Treetops – hvor Elizabeth blev dronning af UK
Unik kvalitetsshopping - Sandstorm Kenya og Made by Kenya
Namibia indfører visum pligt for danske rejsende
Obligatorisk rejseforsikring til Zanzibar
Støt unge kvinders kamp og vind en rejse til Kenya
Se alle indlæg