Hej Africa Tours,Vel ankommet hjem fra en aldeles unik og vidunderlig tur til Kenya og Uganda. I har fuldstændig ret i at Uganda ikke uberettiget hedder ”Pearl of Africa”. Vi havde ikke forstillet os, at vi så og oplevede så meget og så, så mange forskellige dyr – vi fik bl.a. set ”the fig five”.
Den bedste del af turen- det var Uganda uden tvivl. Vi var så heldige at have fået den mest fantastiske guide man overhovedet kunne få– Edward. Han gjorde alt hvad han kunne for at vores tur blev bedst mulig. Vi skulle blot antyde hvad vi godt kunne tænke os og hvis muligt blev ønsket opfyldt.
Om aftenen på hotellet kom Edward efter at have forsøgt at hente os i lufthavnen (da var vi kørt fik han at vide) og gav os hver en lille mappe med en udførlig plan over de næste dages forløb samt en gave med et håndaftryk af en gorilla i brændt ler.
Som I ved ville jeg gerne se de træklatrende løver. Vi snakkede om hvad vi så mest frem til- og det var selvfølgelig gorilla turen. Jeg nævnte så at jeg næste gang jeg kom til Uganda gerne ville se de træ klatrende løver i Queen Elisabeth park. På vejen til Bwindi skoven sagde han pludselig- kan du se hvor vi er – det var netop denne park vi nu ankom til – vi havde kørt en omvej for at komme dertil. Da tiden var knap (vi skulle gerne inden mørkets frembrud være ved hotellet- Maghoni Springs- da vejen dertil ikke var den bedste) spurgte Edward om vi blot via vejen ville se om vi var heldige og se disse løver eller vi ville en kort tur ind i parken. Kort forinden havde han mødt en modkørende kollega og havde hørt at inde i parken havde de netop set en løveflok der hvilede i et figen træ.
Vi besluttede det sidste og skulle betale 90 $ for entre. Da Edward kom tilbage efter køb af billetter havde han lavet en aftale med en ranger der tog med, han viste eksakt, hvor en løveflok sov eftermiddagssøvn ca. 10-15 km inde i parken. Det var en stor oplevelse at se disse løver.
De næste dage fik vi længere game drive end planlagt- Edward sagde direkte at vi kunne og skulle blot sige hvad vi ønskede at se. Han var 100% til vores dispositon. Undervejs fik vi en del information om Uganda både politisk og økonomisk samt om befolkningens levevilkår.
At se disse bjerggorillaer var selvfølgelig turens højdepunkt- vi fik dem i sigte efter ca 4½ time vandretur (ca 9 km). Mubare gruppen er en utrolig fredelig flok med en rolig silverback. Han kom selv så tæt på os at vi faktisk (hvis man havde prøvet) kunne røre ved ham.
Ifølge jeres program var aftensmaden på afrejsedagen for egen regning, men også dette insisterede Edward på, at det også var på firmaets regning.
Hotellerne især Maghoni Springs (personalet her var utrolig hjælpsomme), men Mihingo lodge også var utrolig lækre. Jeg havde slet ikke forventet at hotellerne var så luksuøse. Alle steder var maden en 3 retters menu – helt overdådigt.
Samlet set var denne tur som tidligere nævnt fuldstændig fantastisk og absolut i topklasse
Samtlige hoteller var suveræne luksushoteller – maden alle steder var overdådig.
Jeg er jer en stor tak skyldig for en så fin tilrettelagt tur, skønt det var en kort koncentreret tur vi havde, Vi ser meget frem til at jeg om 3 senest 4 år igen kan booke en tur via jeres rejsebureau af en noget længere varighed.Endnu engang tusind tak for en fantastisk tur – det var ubetinget mit livs bedste ferie.
Med venlig hilsen
Kirsten
Vi håber at Kirstens safari i Kenya og Uganda har været en inspiration - du er mere end velkommen til at kontakte os of få en uforpligtende snak om en safarirejse til Afrika.
Hold da op for en fantastisk tur til Uganda
Tak for en fantastisk og uforglemmelig rejse til Kenya
En helt fantastisk rejse med hele familien til Kenya
Endnu en fantastisk tur til skønne Kenya og Karen Blixen Camp
Emma, Frederic, Jesper og Mette på privatsafari i Kenya
Mange tak for en dejlig tur vi altid vil huske ☀️
Turen til Karen Blixen Camp er én af de bedste ferier vi nogensinde har haft
Fantastiske safari helt efter planen i Kenya og ingen utryghed trods corona
Indkvartering på Ku Sungula i Sydafrika var helt fantastisk med masser af dyr
Kæmpe oplevelser på Tanzanias Højdepunkter
Elefanterne er røde i Tsavo nationalpark i Kenya
Se alle indlæg