Fantastisk cykeltur ved Victoria Falls.
Hjemmefra havde vi gennem AfricaTours booket en cykeltur ved Victoria Falls på vores Botswana Adventure rejse.
Logistikken og det praktiske fungerede upåklageligt. Punktlig afhentning på campen. Gode cykler. Cykelhjelm. Passende tempo. Fin instruktion om tegngivning og at man i Zimbabwe kører i venstre side af vejen. Super guide (Farai) og hjælper. Der var yderligere en hjælper ude i naturområdet for at tjekke for vilde dyr og to punkteringer blev klaret professionelt og hurtigt med det medbragte lappegrej.
Dertil skal lægges en god og varieret rute.
Fra campen gik turen gennem byen til Victoria Falls Hotel (bygget 1904), hvor vi fik en mindre rundvisning inden vi cyklede ud til den ikoniske bro over Zambezi River, der danner grænse mellem Zimbabwe og Zambia. Herfra fortsatte vi til Look Out Café, der som navnet antyder ligger med den skønneste panoramaudsigt udover flod, kløfter og til tågerne fra vandfaldet med Victoria Falls Hotel til den ene side og Victoria Falls Bridge til den anden side. Her holdt vi pause med en forfriskning, mens vi nød den fantastiske udsigt. Videre gik turen gennem et naturområde med flod, skov og kæmpestore baobabtræer. Der var fugle i luften, spor af leopard i sandet og flodheste i floden. Vi kørte tilbage til byen hvor vi cyklede ud i et lokal-område (township), hvor vi besøgte en skole og kiggede indenfor i et privat hjem, inden vi returnerede til campen.
Undervejs fik vi mulighed for at komme med input til, hvad vi gerne ville se på turen.
Fed, anbefalelsesværdig oplevelse! Alle pengene værd.
Hold da op for en fantastisk tur til Uganda
Tak for en fantastisk og uforglemmelig rejse til Kenya
En helt fantastisk rejse med hele familien til Kenya
Endnu en fantastisk tur til skønne Kenya og Karen Blixen Camp
Emma, Frederic, Jesper og Mette på privatsafari i Kenya
Mange tak for en dejlig tur vi altid vil huske ☀️
Turen til Karen Blixen Camp er én af de bedste ferier vi nogensinde har haft
Fantastiske safari helt efter planen i Kenya og ingen utryghed trods corona
Indkvartering på Ku Sungula i Sydafrika var helt fantastisk med masser af dyr
Kæmpe oplevelser på Tanzanias Højdepunkter
Elefanterne er røde i Tsavo nationalpark i Kenya
Se alle indlæg