Kære Africa Tours
Så er det allerede en måned siden vi kom hjem fra vores Luksus Drømme Safari til Kenya og Zanzibar.
Vi havde en rigtig god og spændende tur med hyggelige rejsekammerater (vi var kun 2 par med på turen!) samt vores super guide, Carsten Kvistgaard, så vi 5 var et rigtigt godt team.
Vi blev nok en kende overraskede da regnen begyndte at styrte ned et par timer efter vi var landet i Nairobi og det stadig regnede da vi vågnede næste morgen, så vores køretur ud af Nairobi blev lidt af en oplevelse, hvor vi kørte i floder af vand i et stort trafikkaos.
De næste 3 dage (hvor vi absolut ikke lå på den lade side!) da vi var i Aberdare Højlandet, Lake Nakuru og Lake Naivasha vekslede det mellem regn og sol, hvilket også gjorde, at det ikke blev for varmt.
Det var 3 dage fulde af indtryk; flot natur, dyrene, lokalbefolkningen, landsbyerne, markederne, en spændende undervisning af the- og kaffedyrkning og ja, så var vi lige en tur over Ækvator med noget vand der løb den ene vej og så den anden vej :-)
Lørdag fløj vi ud til Mara North. Der hang tunge regnskyer over savannen, så sigtbarheden var ikke den bedste på vej derud, men vi kunne se, at jorden var meget våd med "vandpytter" over det hele. Vores chauffør, Simon, tog imod os og straks vi og vores bagage var ombord i jeepen kørte vi afsted på vores første gamedrive, selvom det regnede og var koldt. Regnen stoppede og kulden glemte vi, da vi sad "ansigt til ansigt" med en flot leopard, der var oppe og hente sit bytte i et træ - wauw! Efter et par timer blev vi kørt til Karen Blixen Camp og installeret i vores telte sammen med flodhestene - sådan føltes det i hvert fald :-), specielt den første nat var de meget aktive i Mara Floden 5 meter fra vores telt, og lydløse kan man bestemt ikke kalde dem!
De næste par dage var vi på spændende gamedrives, hvor vi så mange af savannens dyr; elefanter, løver, gepard, bøffel, vortesvin, hyæner, sjakal, bavianer, giraf, forskellige antiloper og gazeller blot for at nævne nogen.
Savannen var meget mudret at køre på, så vores chauffør fik øvet sig i glatførekørsel og vi blev fri for at få støv i lungerne!
Efter 3 overnatninger på Karen Blixen Camp fløj vi tilbage til Nairobi med 2 mellemlandinger på savannen. Det blev en flot tur, da sigtbarheden var rigtig god, så det var muligt at se landskabet og dyrene rigtig fint.
Da vi kom tilbage til Nairobi (i solskin!) besøgte vi Karen Blixens Farm - en stor oplevelse, og efter en dejlig frokost var det tid til at sige farvel til vore 2 rejsekammerater og Carsten, hvorefter vi fløj til Zanzibar.
De første par dage på Zanzibar blev brugt på afslapning ved poolen på et skønt resort, men efter et par dage var det dejligt at komme til Stone Town. Vi var bl.a. på en guidet gåtur, hvor vi fik meget historie at vide - spændende.
Efter et par dage i Stone Town var det tid at sige farvel til Afrika og vende snuden hjem til det kolde nord.
Det var en spændende ferie vi var på, dog ville vi gerne have oplevet solopgang og solnedgang på savannen - men så må vi jo bare afsted igen
Mange hilsner
Britta og Knud Rasmussen
Silkeborg
Læs mere vedr. rejsen fra rejseleder Carsten Kvistgaard samt se billeder fra rejsen HER.
Hold da op for en fantastisk tur til Uganda
Tak for en fantastisk og uforglemmelig rejse til Kenya
En helt fantastisk rejse med hele familien til Kenya
Endnu en fantastisk tur til skønne Kenya og Karen Blixen Camp
Emma, Frederic, Jesper og Mette på privatsafari i Kenya
Mange tak for en dejlig tur vi altid vil huske ☀️
Turen til Karen Blixen Camp er én af de bedste ferier vi nogensinde har haft
Fantastiske safari helt efter planen i Kenya og ingen utryghed trods corona
Indkvartering på Ku Sungula i Sydafrika var helt fantastisk med masser af dyr
Kæmpe oplevelser på Tanzanias Højdepunkter
Elefanterne er røde i Tsavo nationalpark i Kenya
Se alle indlæg