Kære Lisbeth
Så er vi hjemme igen efter en fuldkommen fantastisk ferie. 1000 tak for den helt vidunderlige tur du har planlagt til os. Alt kørte som efter en nøje tilrettelagt drejebog. Det eneste, der ikke var 100% efter bogen, var afhentningstidspunktet fra hotellet i Stone Town. Vi blev hentet næsten en time senere end aftalt, hvilket gav os noget stress i forhold til at nå lufthavnen mindst to timer inden afgang. Vi nåede det og kunne til vores egen morskab konstatere, at det ikke ville have været et problem hvis vi var kommet mindre end to timer før afgang
Vi synes vi har fået den ultimative oplevelse både i forhold til rejsen, hoteller/lodges og ikke mindst i forhold til de dyr vi har set. Vi fik ikke næsehornet med hjem, men det betyder ikke noget for os – vi har så mange andre ubeskrivelige billeder både på kameraet og på nethinden med hjem
Vi har et par læringspunkter med hjem, som jeg vil dele med dig. Du kan bruge dem som du ønsker.
1. Tree-top hotellet var en sjov og anderledes oplevelse. Havde vi haft den viden vi har i dag, havde vi ikke valgt at inkludere det i vores rejse. Af flere grunde.
a. At være der gjorde ikke samme store indtryk som f.eks. Samburu eller Masai Mara. Vi ville hellere have haft en overnatning mere i Samburu
b. Der var ubeskriveligt mange kinesere – og de er altså temmelig anstrengende at rejse sammen med
2. Turen fra Masai Mara til Zanzibar tog 16 timer og vi har fuldkommen udkørt da vi kom frem. Havde vi haft den viden vi har i dag, ville vi måske have valgt at flyve fra Masai Mara til Nairobi.
Karen Blixens farm havde vi kun ½ time til at se. Der kunne vi godt have brugt en time eller to yderligere. Dem ville vi have haft, hvis vi var fløjet. Alternativt kan man måske lægge den på ankomstdagen hvis man ønsker køreturen fra Masai Mara til Nairobi. Jeg har ingen fornemmelse af, hvad det ville have betydet for prisen, men vi havde gerne betalt lidt ekstra for at flyve derfra.
Der er ingen utilfredshed forbundet med de to ovenstående læringspunkter – vi har bare fået lidt erfaring som vi tillader os at dele med dig.
Endnu engang siger vi tak for den fantastiske rejse du planlagde til os – og hvor er vi glade for vi valgte at rejse med jer.
De bedste sommerhilsner
Marianne og Henning Nielsen
Hold da op for en fantastisk tur til Uganda
Tak for en fantastisk og uforglemmelig rejse til Kenya
En helt fantastisk rejse med hele familien til Kenya
Endnu en fantastisk tur til skønne Kenya og Karen Blixen Camp
Emma, Frederic, Jesper og Mette på privatsafari i Kenya
Mange tak for en dejlig tur vi altid vil huske ☀️
Turen til Karen Blixen Camp er én af de bedste ferier vi nogensinde har haft
Fantastiske safari helt efter planen i Kenya og ingen utryghed trods corona
Indkvartering på Ku Sungula i Sydafrika var helt fantastisk med masser af dyr
Kæmpe oplevelser på Tanzanias Højdepunkter
Elefanterne er røde i Tsavo nationalpark i Kenya
Se alle indlæg