Alt andet lige er safari umiddelbart den dyreste rejseform i Kenya (og resten af Afrika), men vel nok også den mest unikke. Det skyldes, at der på en safari skal betales for en firehjulstrukken bil med chauffør, for entré til nationalparker og reservater, der især er kostbart på de mest dyrerige og populære lokaliteter, samt for tilladelse til at bo inde i parkerne/reservaterne. Modsat er der på mange safarier inkluderet mere eller mindre alt, bl.a. alle måltider og aktiviteter. Det vil sige, at man på en safari stort set ingen udgifter har i løbet af turen bortset fra lidt til drikkevarer og til drikkepenge.
Sammenligner du priser, så husk at være opmærksom på, at alt ikke altid er inkluderet på de billigste tilbud, hvor du altså selv skal betale på stedet, hvis du f.eks. ønsker fuldt program for safarikørsel, hvilket hurtigt løber op. Du skal også være opmærksom på overnatningernes beliggenhed i forhold til safariområderne. Ligger de udenfor og sågar langt væk fra disse, er de ofte billigere, men det betyder en del kørsel på landevejene frem og tilbage til safariområderne. Denne kørsel finder altså oftest sted i de tidlige og kølige morgentimer og sene eftermiddagstimer hen mod solnedgang, netop hvor dyrene i nationalparkerne og reservaterne typisk er mest aktive og dermed nemmest at finde.
Dertil kommer selvfølgelig overnatningsstedernes generelle kvalitet og serviceniveau, samt om der er tale om klassiske lodges eller teltcamps (meget rummelige telte med eget bad og toilet), hvor sidstnævnte ofte har mindst lige så høj komfort og derfor er meget populære og ofte lidt dyrere.
En række faktorer spiller desuden ind på prisen for en safari i Kenya, f.eks.:
Hvilket område er bedst til badeferie på Kenyakysten?
Hvordan kommer man til Seychellerne efter en safari?
Er det dyrt at tage til Seychellerne?
Er Zanzibar velegnet til badeferie?
Er det let at komme til Zanzibar fra Sydafrika?
Hvordan kommer man fra Kenya til Zanzibar?
Hvordan kommer man fra Tanzania til Zanzibar?
Er Zanzibar en del af Tanzania?
Er Tanzania og Zanzibar det samme?
Se alle indlæg