Afrika, savannen og kontinentets vilde dyr. Der venter masser af store oplevelser, når turen går til Afrika på en klassisk safari. Vælger du en safarirejse med en af vores dansktalende rejseledere i spidsen, får du formidling om landets historie, kultur, natur og ikke mindst dyrelivet på dansk samt gode safarioplevelser af højeste karat. Erfaringerne blandt vores dansktalende safarirejseledere er forskellige. Biologer, fotografer osv. Men fælles for dem alle er, at de har mange års erfaring som rejseledere på safari i Afrika, så de udover formidlingen på dansk, også hjælper med div. praktiske opgaver samt deltager i gruppens sammenhold og hyggelige samvær undervejs. Det kan selvfølgelig mærkes – og gør en stor forskel. På alle vores safarirejser med dansktalende rejseleder er der desuden 100 % garanti for at rejsen gennemføres. Uanset antal deltagere.
Rejser under temaet »Safarirejser med dansktalende rejseleder«
At opleve de store dyr som elefanter, næsehorn, flodheste, giraffer og løver helt tæt på og i den fri natur er en drøm for mange. Og det er en af den slags drømme, som ikke rigtigt kan udfolde sig i Danmark. Alene ordet Safari sætter drømmene i gang. Africa Tours har et stort udvalg af grupperejser med dansktalende rejseleder, som er udviklet på baggrund af mere end 35 års Afrika- og safarierfaring. Alle vores rejseledere har en ægte passion for Afrika og ikke mindst om at være på safari, og kan som følge deraf fortælle de mest tryllebindende historier og interessante fakta om livet på savannen. Det betyder, at man som gæst ikke blot får oplyst, hvad dyrene hedder. Identifikation af dyrene efterfølges gerne af lidt ekstra information om deres udbredelse, adfærd, spisevaner – eller måske en historie om de lokales syn på disse på baggrund af potentielle konflikter med især de store dyr. En safarirejse med dansktalende rejseleder er altså ikke bare noget man tager afsted på - det er noget man oplever med kroppens sanser. Du vil se dyrene, høre ufattelig meget om dem, og mærke spændingen i kroppen, når rovdyrenes jagt på føde sætter ind eller man kan se, høre og lugte elefanterne, som de går forbi safaribilen. Og så kan du nærmest smage Afrika, når du står der midt på savannen og ånder ind, eller føle elefanternes dybe brummen og hanløvens imponerende brøl i hele kroppen. Alle sanser kommer helt sikkert i spil på en safari
En safari sammen med andre dyre- og safariinteresserede er helt uforlignelig sammenlignet med andre rejseformer. Den er mere intens, og man får en overvældende lyst til at dele oplevelsen med de andre deltagere på safarien. Derfor er vores safarirejser med dansktalende rejseleder også ekstremt populære. Det er nemlig grupperejser, hvor man typisk rejser 12-18 personer sammen i 2-3 safaribiler på en foruddefineret rejse. Her sidder man ved hvert sit (ofte åbne) vindue og beskuer den afrikanske savanne fra safaribilerne, der kan rumme 6 gæster hver. Eller står op, når det store tag løftes, så man har uforstyrret udsyn til savannen og dyrene. Sammen oplever man løveflokken, der går forbi, ja måske endda tager ophold ved jeres safaribil. I kan også være heldige at opleve den store gnuvandring i Østafrika, migration, hvor flere millioner dyr, især gnuer og zebraer, vandrer fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya (eller tilbage) for at finde føde og vand. Drømmen er for mange at opleve det øjeblik, hvor de skal krydse Mara floden, hvori de store og ofte sultne krokodiller ligger på lur. Det så kendte billede fra TV – bare live – lige foran jer. Efter en sådan oplevelse, hvor alle i bilen sidder i åndeløs spænding og venter, kan snakken ofte være livlig. Tænk sig at have nogen at dele dette med, og ikke mindst den dansktalende rejseleder til at opbygge stemning og fortælle interessante historier i den nærmest ulidelige ventetid.
Vores mest populære safarirejser med dansktalende rejseleder er f.eks. Kenya Drømme Safari, Kenya Familie Safari, Big Cat Safari samt Amboseli og Tsavo Safari. Selvom det er foruddefinerede rejser for såvel safarien som den evt. efterfølgende badeferie, kan vi sagtens tilpasse den til dine ønsker. Både med ekstra safaridage før grupperejsen begynder eller med ekstra dage på badeferie i slutningen af rejsen, hvis dette er inkluderet, eller selvfølgelig også som forlængelse af safarien med en skøn badeferie, hvis denne ikke indgår i programmet. Fælles for alle vores safarirejser med dansktalende rejseleder er dog, at de altid gennemføres. Har du først købt rejsen, er du altid sikker på, at rejsen vil blive gennemført uanset antal gæster på rejsen. Du kan derfor roligt sætte kryds i kalenderen, når først du har bestilt en safarirejse med dansk rejseleder hos Africa Tours, og du kan være sikker på, at vi glæder os til at byde dig velkommen på safari.
På mange af vores grupperejser er der som sagt inkluderet badeferie ved det Indiske Ocean. Her følger rejselederen ikke med på badeferien, men sørger selvfølgelig for, at du kommer godt afsted mod kysten efter din safari. Ved ankomst til kysten bliver du så modtaget af en chauffør med et skilt med Africa Tours' logo og/eller dit navn og kørt direkte til hotellet, hvor du kan nyde en afslappende badeferie og fordøje de store oplevelser efter din safari.