Hos Africa Tours ønsker vi at gøre Karen Blixens ord om ”Mit Afrika” til ”Dit Afrika”. Og vi hjælper naturligvis også meget gerne DIG med DINE drømme om Afrika, som en klassisk safari vel nok er det bedste bud på.
Vi har mange års erfaring med safari i Afrika, såvel i Østafrika som i det sydlige Afrika, som vi bringer med os i vores sparring med dig, ligesom masser af gode råd om indholdet af netop din safarirejse. Ønsker du f.eks. en afslappende badeferie ved det Indiske Ocean efter din safari, har vi også stor erfaring på denne front og kan finde den helt rigtige løsning for dig. Og husk, vi tilbyder afrejse til Afrika hver dag året rundt, så du kan komme på safari præcis, når det passer ind i din kalender.
Rejser under temaet »Skræddersyede safarirejser i Afrika«
Nogle mennesker drømmer sig på safari ned til Afrikas savanne blandt elefanter, løver og giraffer. Andre at sidde i en båd på en af Afrikas smukke søer og tager billeder af det helt enestående fugleliv og de dasende flodheste. Andre igen foretrækker en kridhvid sandstrand, hvor havets bølger beroliger sindet. En drømmerejse til Afrika er altså noget helt unik, og det samme gælder dens indhold, uanset om det f.eks. drejer sig om en klassisk safarirejse på savannen, en afslappende badeferie ved det Indiske Ocean eller en kombineret safari og badeferie. Derfor skræddersyer vi safarirejser til Afrika til rigtigt mange af vores gæster, så de alle får deres rejseønsker opfyldt på allerbedste vis. Vi kommer selvfølgelig gerne med forslag, for har man aldrig været på safari i Afrika før, kan det være svært at begrænse sig eller prioritere. Og måske er det alligevel en safarirejse med dansktalende rejseleder eller en safarirejse med engelsk rejseleder, der kunne være den rigtige løsning, hvis man skal på safari for første gang?
Én af de drømme, vi ofte hører om fra førstegangsrejsende til Afrika, omhandler en såkaldt Big Five Safari. Selve begrebet ”The Big Five” stammer fra storvildtjagt i Afrika og omfatter de fem dyr, der blev anset som de mest farlige at nedlægge. ”Medlemmerne” af Big Five er løven, leoparden, det spidssnudede (sorte) næsehorn, elefanten og bøflen. Flere af disse dyr er dog truede, hvorfor der f.eks. skal en god portion held til for at se det sorte næsehorn på en safari, da de er ofte lever i tæt vegetation og kun findes i et begrænset antal nationalparker og reservater. Elefanter, løver og bøfler kan man heldigvis stadig opleve på safari på savannen i de fleste nationalparker og reservater. Her lusker løverne rundt eller daser oftest i skyggen om dagen, mens elefanterne trasker afsted i flokke for at finde mad og drikke. Både bøfler og elefanter færdes især omkring vandhuller og floder. Bor man f.eks. på et ”trætophotel” som The Ark i Kenya, kan man bruge både dag og nat på at betragte deres forunderlige færden ved det oplyste vandhul. Leoparden er derimod et sky dyr, som man skal være lidt heldig for at se på en safari, selvom den også findes i langt de fleste nationalparker og reservater. Hvor man har størst chance for at se The Big Five på en safari kan være svært at sige, men tre berømte safarilande skiller sig dog særligt ud, nemlig Kenya, Tanzania og Sydafrika. Ønsker du de bedst mulige chancer for at opleve de fem sagnomspundne dyr, er det nok et af disse lande, du skal overveje at tage på safari til.
Noget andet vi ofte får forespørgsler om, er at sammensætte en kombination af safari og badeferie. Dette indebærer gerne mellem 3 og 6 safaridage og herefter en række dage med badeferie ved det Indiske Ocean, men vi kan selvfølgelig arrangere såvel safari som badeferie på præcis det antal dage du ønsker. Ud fra vores mere end 35 års erfaring med safarirejser i Afrika, er det en rigtig god idé at kombinere safari og badeferie. Det giver dig tid til at opleve de vilde dyr helt tæt på og bagefter bearbejde oplevelserne i afslappende omgivelser på badeferien. Der findes naturligvis mange forskellige udgaver af denne kombination, og hvilken én, der passer til dig, afhænger helt af, hvad du ønsker. Hvis du ønsker fantastiske safarioplevelser og ren afslapning på badeferien, kan en god kombination være safari i Kenya og badeferie på Kenyakysten. Kenya er safariens hjemland, og det er ikke uden grund. De velbevarede nationalparker og reservater huser en imponerende dyrebestand. Kenyakysten lever af at levere afslapning, og Hakuna Matata begrebet bliver indfriet til fulde. Ønsker du derimod en endnu mere eksotisk afslutning på din safari i Afrika, er Zanzibar et fremragende bud. Zanzibar byder på ikke alene på fantastiske strande til badeferien, men kaldes også for Spice Island/Krydderiøen, da der dyrkes et væld af forskellige krydderier, og øen har en spændende kulturhistorie, som man den dag i dag tydeligt mærker, når man bevæger sig ned ad gaderne i Stone Town. Endelig findes kombinationen af en spændende safari med badeferie på Seychellerne, der kræver det største budget, men disse paradisiske øer er også en enestående naturoplevelse i sig selv.
En skræddersyet rejse er noget helt unikt, uanset om det er en ren safarirejse eller safari kombineret med badeferie, men kombinationen af de elementer, som udgør netop den helt rigtige rejse, er forskellig fra person til person. Derfor er du mere end velkommen til at kontakte os, så vi kan skræddersy din drømmerejse efter dine unikke ønsker.