Mombasa er Kenyas andenstørste by kun overgået af hovedstaden Nairobi. Der er dagligt adskellige flyafgange de to byer imellem, og selve flyturen, der er på 500 kilometer, tager blot en times tid.
Mombasa er beliggende på sydøstkysten af Kenya, og er for mange rejsende en naturlig forlængelse til de foregående dages store safarioplevelser inde i landet. Året rundt er temperaturen på stort set konstante godt 27 grader (og cirka samme havtemperaturer), hvorfor områderne og de skønne sandstrande - både nord og syd for byen – er en oplagt forlængelse som en afslappende badeferie
Langs Mombasas kystlinje findes adskellige kendte strandområder bl.a. Nyali, Bamburi og Kisauni, der alle er beliggende nord for Mombasas kystlinje. Mod syd finder man ligeledes kendte strandområder blandt andet Tiwi, og også – og vel nok - Mombaskystens bedst kendte strandområde; Diani Beach. Strandene ved Diani Beach er lidt bredere sammenlignet med strandene nord for Mombasa, og strandene - både nord og syd for Mombasa - strækker sig kilometer efter kilometer med kridhvidt sandstrand.
På hotellerne og langs de palmefyldte strande er der fantastiske muligheder for at slappe af, men også for at være lidt aktiv. Enten i havet eller på landjorden og mulighederne er blandt andet sejltur med en dhow, windsurfing, dybhavsfiskeri og meget mere.
Langs med kysten, men ude i det lækre azurblå ocean, løber verdens andenlængste koralrev med masser af stimefisk. Langs kysten ses små laguner og marinereservater og holder man af vandsportsaktiviteter og dykning er der, foruden fremragende badeferie, masser af fantastiske timer i vente ved Mombasakysten.
En tur ind til Mombasa by er en både spændende og interessant oplevelse. I den gamle bydel og ud til havet finder man byens gamle vartegn, fæstningen Fort Jesus, der blev opført tilbage i 1593, og med en rundvisning på fortet føler man let historiens vingesus. Det er efterfølgende muligt med en tur videre ind i den gamle bydel, som kan opleves til fods. Med en lokal guide går turen ind og rundt i de gamle arabiske gader, og man får her fortællingen om byens første guvenør, ser de små butikker og oplever lokallivet helt tæt på. I Mombasa by er det også muligt med en tur ind til markedspladserne for kød, fisk, frugt og grønt ligesom en tur over til Akamba, træskæreriet med de mange lokale mænd og kvinder, er en fantastisk oplevelse og flere timer værd. På Akamba for- og bearbejdes forskellige træsorter til de smukkeste træfigurer, skåle og meget andet, og alt det fine håndværk sælges til hoteller og butikker over hele Kenya.